Tørfluer og Thai-Mahseer Flue-fiskeri

 
Tag med på jomfrutur til Thailands tætte jungle, hvor de smukke Thai-Mahseer holder til i klare bjergfloder.

By Jakob Sørensen

Sveden driver af mig, så det sviger i mit venstre øje. Cikader og mystiske fugle skaber en klassiske, summende regnskovslyd i junglen bag mig. Jeg kravler forsigtigt frem på knæene og nærmer mig nu flodens klare vand. Foran mig ligger en vidunderlig pool, hvor der står to store, sorte skygger. Det er thai-Mahseer. En smuk, stor skællet karpefisk, der lever vildt her i Thailands frodige jungle. Jeg har haft dem i tankerne længe, men af forskellige årsager er det først lykkedes mig at komme herned nu.

Jeg sætter mig forsigtigt på knæene, trækker linen af hjulet og trækker vejret dybt. Thai-Mahseer er ekstremt sky – og det er måske derfor, jeg er særdeles nervøs. Ti meter fra mig står fiskene lige under overfladen på kanten af en hurtig strøm. En stor tørflue fedtes ind og knyttes på forfanget. Jeg lægger fluen over og lader den drive ned mod Mahseer. Jeg sidder med skælvende hænder, da fluen pacere fiskene, og jeg tør knapt strippe line ind for at beholde kontakten med fluen.

De afviser; Fluen var ikke tæt nok på. Jeg tager lidt line ind og kaster igen. Fluen lander. Og inden jeg når at registrer noget som helst, har den ene Mahseer resolut taget fluen. Jeg giver tilslag og planter fluen solidt i junglen bag mig. Nej. Det må bare ikke ske. Fiskene er væk. Poolen viser ingen tegn på liv. Jeg forbander mig selv, piller fluen ned, ruller linen tilbage på hjulet og fortsætter min færden op langs den klarvandede og udfordrende flod.

Snu og sky

De er forbistrede snu. Snedige og sky. De skide mahseer. Så snart man laver en hurtig bevægelse, et dårligt kast, rejser sig op eller træder på en sprød gren i skovbunden, er den gal. Der skal intet til for at skræmme en mahseer. Faktisk er det ofte den største udfordring i fiskeriet. At komme på kastehold af en mahseer er ikke let, når junglen er tættere end et tilgroet pilekrat og flodens dybde ikke tillader vadning. Det klare vand gør heller ikke sagen lettere. Omvendt er de massive udfordringer med til at gøre fiskeriet yderst intenst. Nervepirrende og tiltalende.

Det er tydeligt, at en forsigtig færden er det altafgørende for succes eller fiasko. Og som ørredfisker med kravlende gangart og flydende fremdrift, har man nærmest optimale kort på hånden. Sikkerhedsafstanden skal være stor, hvis terrænet er åbent, og floden skal altid krydses nedstrøms de snu skønheder. Og hvis det på nogen måde er muligt at krydse floden i stryget nedenfor en spændende pool, er det så afgjort at foretrække. Kan man derimod gå i skjul af junglen, og giver man sig tid til at snige sig ind på fiskene, ja så, kan man faktisk komme rigtig tæt på. At dappe mahseer på en stanglængde forfang er ekstremsport for iskolde sjæle. Fornemmelsen af at se fisken i øjnene, når den på klods hold forgriber sig på fluen, er simpelthen fantastisk.

At påklædningen skal være så neutral som mulig, det siger nærmest sig selv. På mange måder minder fiskeriet og floden om det fineste ørredfiskeri fra New Zealand og Patagonien. Det er lutter sight fishing på drilske fisk, det er tørflueland med stort t, det er fight for hele skillingen og ikke mindst er det fiskeri i en fantastisk kulisse.

Verdenspremiere

Det er syret. Syret, svært at forstå og forholde sig til, og samtidig er det sindssygt spændende. Jeg står på god sikkerhedsafstand til en rigtig spændende strømkant. Ikke bare spændende fordi, den er fed. Nej, mere fordi den aldrig er blevet fisket før. Vi er så langt oppe af den klare flod, at her ikke tidligere har været fiskere, og fiskene har med garanti aldrig set en tørflue før. Og det er det, der er syret.

Fornemmelsen af at være den første nogensinde til at fiske denne plads er både forunderlig og forfærdelig. Forunderlig fordi det er svært at forstå, og fordi jeg føler mig forbistret forkælet. Forfærdelig fordi jeg allerede nu frygter at fejle. Frygten falmer dog til fordel for fascinationen. Ved synet af en dunkel skygge på den anden side af strømkanten, knæler jeg og kravler forsigtigt ned mod brinken. Inden jeg når floden, og så snart det er muligt at kaste, stopper jeg. Forsigtigt trækker jeg linen af hjulet. Tanken om de missede chancer fra tidligere og det faktum, at jeg er den første nogensinde, der skal kaste på den her plads pirre mig. Det er spændende. Men bag spændingen lure nervøsiteten. Nu skal det være. Jeg bevarer roen et par minutter, og da pulsen er nede efter kravle turen, kaster jeg.

Fisken kommer, da fluen har drevet en meter.

Fisken tager fluen perfekt, og jeg kroger den sikkert. Det er en skøn fornemmelse, da fisken fiser opstrøms og flænser resten af fluelinen af hjulet. Fisken fighter hidsigt. Forsigtigt vinder jeg linen tilbage på hjulet. Alt er nu under kontrol, og halvdelen af linen er tilbage på hjulet. Presset på fisken er ikke specielt stort. Med et besynderligt sæt river fluen sig ud af fisken kæft og lander på den stenede brink. En stribe grimme ord flyver ud af min mund. Skuffelsen er total.

Selektive slughalse

De er mærkelige. Mahseer. Og det er egentlig svært at sige, om de er lette eller svære at fange. De kan være begge dele. Lige så selektive og sky de kan være, ligeså grådigt kan de angribe en velplaceret tørflue. Ikke sjældent sker det, at fluen indhaleres og straks spyttes ud igen, så man ikke har en reel chance for at give tilslag. Og endnu oftere sker det, at Mahseer stiger til fluen og vender rundt lige under vandoverfladen uden så meget som at smage på fluen. Stensikkert er det også, at fluen skal placeres lige i fiskenes bane. Ellers rør de den ikke.

Men når fiskene står tæt i poolen, og kampen om føden er stor, ja, så er situationen en anden. Her er der kun en ting, der tæller. Et præcist kast midt i flokken. Når fluen lander, går der sjældent mere end et par sekunder, førend en af fiskene har taget fluen i ekstrem fart. Det kan gå så hurtigt, at man slet ikke når at observere det, førend fisken tager fluen, vender rundt og kroger sig selv. I de tilfælde er det ikke den store kunst at fange en mahseer. Men i de tilfælde har man heller ikke den fjerneste indflydelse på, hvilken fisk der tager fluen. Selvom man forsøger at ligge fluen for snuden af flokkens største fisk, så kan man sjovt nok ofte ende ud med at lande flokkens mindste fisk.

Hvis man er på jagt efter flodens største skæl

Skal der altså fiskes på enlige og selektive fisk. Og ikke på de store flokke med superhurtige slughalse. Det kan være svært at sige noget konkret om fluemønstrene. Men stort er godt. Om farven er den ene eller den anden, eller faconen er rund eller lang virker indimellem ligegyldigt. Men fluen må hellere end gerne være stor og lande med et solidt plask. Ofte virker det til, at fiskene reagere instinktivt på selve plasket og ikke altid ser så meget på selve fluen. Ser man lidt på junglens insekter, er det egentlig ikke så mærkeligt, at det forholder sig sådan. Junglen vrimler nemlig med mystiske, flyvende væsner i store størrelser. Desuden spiser Mahseer også forskellige frugter, der falder ned fra regnskovens træer.

Tredje gang er…

Linen stryger af mit hjul, kort, kort efter jeg har rejst stangen. Fluen må bestemt være boret ind i fiskens gummiagtige kæber – vurderet ud fra det kraftige take. Den hurtige mahseer borer sig ned i den dybe pool, og et splitsekund kan jeg mærke, linen mod klipperne. Jeg holder stangen højt over hovedet, rejser mig og sætter kurs mod fisken. Heldigvis vender den atter tilbage til poolens frie vandmasser, hvor jeg uden det store besvær kan trække de sidste kræfter ud af den.

Det er en sand fornøjelse at se fisken kæntre om på siden og overgive sig til landing. Jeg presser bestemt fisken de sidste meter og griber solidt om bugen med min venstre hånd. Endelig. Det er ubeskriveligt endelig at sidde med den storskællede fisk i hånden. Forventningerne er blevet indfriet, missionen fuldført og nerverne rystet af tøjet. Den smukke mahseer sættes forsigtigt tilbage i det klare vand, alt imens jeg tænker; der her er kun starten. Og det var det.

Grej & Gear

Det kræver ikke den store udrustning at tage på tørfluetur til junglen. Og langt de fleste tørfluefiskere har formentlig det meste af det nødvendige udstyr. Fluestang fra # 5-8 med tilhørende hjul. Flydeline der er velegnet til underhåndskast. Korte tarperede forfang og flydende polyforfang. Forfangs spids fra 0.25 – 0.35. Store tørfluer af forskellig type samt lidt blandede nymfer – alt sammen på stærke kroge. Polaroidbriller og kasket. Flatboots og wet wading socks til at vade med. Lange bukser og lang skjorte i lette, hurtigtørrende materialer og neutrale farver. Kamera og brede smil!!

Priser & Praktisk

Thailand er en billig rejsedestination og selv med nogle dages fiskeri med guide i junglen, kan man arrangere ture til beskedne penge. Fiskeriet efter Thai Mahseer ligger typisk langt fra civilisationen og kræver flere dage. En guide er et must. Der findes fisk i floderne året rundt, men fiskeriet er mest stabilt fra oktober til maj – udenfor regntiden. Thai Mahseer kan blive over 15 kilo, men fisk over fire kilo i floderne er sjældne.

Den thailandske møntfod hedder bath (THB) og svinger typisk mellem kurs 15 og 17. Flybilletter fås fra cirka 4000,-, og mad og overnatning er billigt. Tager man to mand i junglen i tre dage, lander prisen lige under 1000,- pr mand pr dag alt inklusiv. Vælger man at tage flere dage, falder prisen. En otte dages tur kan gøres for 10.000,-, og en to ugers tur bliver ikke væsentligt dyrere. Er man eksempelvis på familieferie i Thailand, er det oplagt at tage en dagstur efter slangehovedfisk. I visse områder er der risiko for malaria. Tjek det på www.ssi.dk/rejser/. Herudover er der mange igler i junglen. Deres bid er ufarlige men forekommer ofte.

Gode guides

Der findes relativt få guider i Thailand, men i de senere år har fiskeriet i ferskvand fået ekstra bevågenhed. Der er dog stor forskel på guidernes evner, engagement og ikke mindst udstyr. Særligt det sidste skal man være meget opmærksom på, når man hyre en guide. Mange har decideret dårligt grej, mens andre har nedslidt grej i forfærdelig forfatning. Et godt fif er at vælge guider, der præcist skriver, hvilket grej de anvender og anbefaler og ikke blot reklamere med ”top brand equipment”. Et godt bud er www.thai-fishing.com.

Denne artikel er publiceret i det danske fiskeri magasin Sportfiskeren i maj 2010. Fisketuren var i floderne inde i den sydlige Thailanske jungle. 

Du kan finde flere artikler på Engelsk her